Frispark

 
03-02-2011
Fodboldregler



Dommeren dømmer frispark ved at give signal med sin fløjte, når en spiller fra det ene hold begår en forseelse ifølge fodboldloven. Det hold, der ikke har begået forseelsen, får tildelt kontrol over bolden, der når sparket tages, skal ligge stille på det sted, hvor forseelsen blev begået.

Der findes to typer frispark: Direkte frispark og indirekte frispark. Et frispark er alti en forseelse der er begået uden for målfeltet. Hvis en forseelse er begået inden i målfeltet, så bliver der dømt straffespark.

Direkte frispark
Direkte frispark dømmes, når forseelsen er alvorlig ifølge fodboldloven. Eksempler på forseelser, der resulterer i direkte frispark, er benspænd, hånd på bolden, slag på modstandere, målmanden tager bolden med hænderne uden for straffesparkfeltet og lignende.

Ved et direkte frispark kan der skydes direkte på mål, og hvis bolden går i mål, dømmes der mål - i modsætning til ved indirekte frispark. Når sparket skal tages, skal alle modstandere befinde sig mindst 9,15 m fra bolden.

Indirekte frispark
Indirekte frispark dømmes, når forseelsen er mindre alvorlig. Eksempler på forseelser, der giver indirekte frispark, er, når målmanden rører bolden med hænderne i straffesparkfeltet efter en forsætlig aflevering fra en medspiller, hvis en spiller begår farligt spil eller rører bolden to gange efter igangsætning af spillet uden andre har rørt den i mellemtiden. Dommeren markerer et indirekte frispark ved ud over at fløjte samtidig at række hånden i vejret.

Et indirekte frispark kan ikke resultere i mål, hvis bolden går i nettet uden at have rørt en anden spiller undervejs. Hvis dette sker, dømmes der målspark. Når sparket skal tages, skal alle modstandere befinde sig mindst 9,15 m fra bolden bortset fra, hvis stedet for frisparket er mindre end den afstand fra mållinjen. I så fald kan modstanderne stille sig på selve linjen.





 
 
Find information om: guiden sporten guide sport
(Hovedkategori: Fodboldleksikon)